REKOMENT og Social- og Sundhedsskolen København indbyder til konference om faglighed og fastholdelse i fremtidens SOSU-uddannelser

Konferencen foregår den 7. oktober fra kl. 10.00-15.00 på Humanica, Milnersvej 40, 3400 Hillerød.

Det er gratis at deltage, så reserver datoen allerede nu eller tilmeld dig via e-mail til: Gitte.felthaus@sosuc.dk

Det har aldrig været mere relevant end nu at sikre nok uddannede inden for social- og sundhedssektoren. I takt med at ældregenerationen bliver større og forventninger til velfærden stiger, skærpes kravene til fremtidens medarbejdere i social- og sundhedssektoren.

Som de første har de fem SOSU-skoler i Hovedstadsregionen i projekt REKOMENT arbejdet systematisk med at afklare elevernes personlige kompetencer og hvordan dette kan bruges i den forsatte uddannelse og i de mentorordninger, som skolerne tilbyder. Med konferencen vil REKOMENT finde de næste skridt i, hvordan erhvervsuddannelserne skal arbejde med faglighed og fastholdelse.

LIVSTRÆER, MENTORER OG AKTIVE VALG
REKOMENT stiller med konferencen skarpt på, hvordan SOSU-skolerne sikrer, at eleverne tilegner sig en faglighed, der lever op til fremtidens krav og hvordan eleverne fastholder deres motivation til at gennemføre en SOSU-uddannelse og fortsat har lyst til at arbejde i social- og sundhedssektoren.

Vores bud er, at fokus på personlig handlekraft og innovative kompetencer bliver et område, hvor skolerne skal udvikle deres praksis. Systematisk integration af arbejdet med personlige kompetencer i uddannelsen er afgørende for både at fastholde elevernes motivation, men også for udviklingen af nye SOSU-medarbejderes faglighed.

Konferencen er for alle, der arbejder med erhvervsuddannelser eller andre, der har interesse for udvikling af erhvervsuddannelserne.

Dagsorden for konferencen

Hent fil (474 Kb)

Du kan læse mere om projektet REKOMENT her eller se projektets hjemmeside www.rekoment.dk


Sidst opdateret: 12/07/2010 kl. 14:16